Muurikka er blevet tildelt den internationalt anerkendte designpris Red Dot Award 2025 i kategorien Product Design for sit nye stegepladesæt 58 LL. Produktet blev lanceret i 2024 og er hurtigt blevet en favorit blandt både hobbykokke og professionelle brugere.
Muurikka blev grundlagt i 1976 i Finland og har siden været et naturligt valg til udendørs madlavning. Efter årtiers innovativ produktudvikling tilbyder Muurikka i dag et moderne sortiment, der passer lige godt til madlavning derhjemme på terrassen som på campingpladsen eller ude i naturen.
Det prisbelønnede stegepladesæt 58 LL er udviklet med fokus på både form og funktion. Sættet indeholder en stegeplade i varmvalset stål, en emaljeret gasbrænder med to individuelt justerbare gasringe samt et robust stativ med ben i D-profil.
– Udendørs madlavning er virkelig oppe i tiden, og vores nye stegepladesæt kombinerer stilrent design med praktiske funktioner. Vi har lyttet til vores brugere og udviklet både integreret tænding og en effektiv vindbeskyttelse, der desuden reducerer gasforbruget, siger Tobias Avaheden, sortimentschef hos Muurikka.
– Stegepladesættene har fået en fantastisk modtagelse på markedet, hvilket bekræfter, at vi er på rette vej – og udmærkelsen fra Red Dot Award forstærker dette yderligere, fortsætter han.
Red Dot Award er en veletableret international designpris og betragtes som et kvalitetsstempel for god formgivning og høj designstandard.
Muurikka blev udvalgt af en jury bestående af 40 internationale eksperter, ledet af mottoet: “In search of good design and innovation.”
Udmærkelsen bekræfter Muurikkas stærke position som en førende aktør inden for design til udendørs madlavning.
For yderligere information, kontakt venligst:
Tobias Avaheden, Sortimentschef, Muurikka
E-mail: tobias.avaheden@habo.com
Telefon: +46 (0)70 43 95 692