Ingredienser

1 lakseside (ca. 700 g) med skind

½ dl sød chilisauce

Sort peber

Salt

4 store tortilla pandekager

Avocadocreme
2 modne avocadoer
½ grøn chili
1 fed hvidløg
½ spsk. limesaft
1 tsk. Sriracha-sauce
1 dl creme fraiche
Salt

Topping:
1 rødløg i skiver
200 g feldsalat
Koriander efter smag

Fremgangsmåde

Trin 1

Bland din favoritblanding af rygespåner.

Til laksen anvender vi elletræspåner,
som giver en mild røgsmag og lidt æblespåner
for sødmens skyld.

Læg rygespånerne på den bakke, der medfølger
til rygeovnen. 

Trin 2

Krydr laksen med salt og peber.

Pensl med sød chilisauce,
og læg den med skindsiden nedad på risten.

Sæt et termometer i den tykkeste del,
og skub den ind i rygeovnen.
Anvend et termometer, der kan aflæses,
uden at rygeovnen behøver at blive åbnet,
åbnes den, slipper røgen ud, og man opnår
ikke fuld effekt.

Trin 3

Start rygeovnen og indstil effekten på maks.(3),
indtil den har nået 110-120 grader.

Sænk derefter effekten, hold 110-120 grader
under hele tilberedningen.

Når kernetemperaturen er ca. 53 grader, er laksen
klar til servering. Tiden varierer, den afhænger af
temperaturen uden for rygeovnen, og hvor stor en
lakseside, der ryges.

Avocadocreme

Skær avocado, chili og hvidløg i skiver,
og læg dem i en stor skål.

Pres lime over, tilsæt sriracha-sauce
og creme fraiche.

Krydr med salt, og bland den helt jævn.

Trin 4

Smør avocadocreme på tortillaerne,
læg feldsalat, røget laks, rødløg i skiver
og koriander på.

Fold wrappen sammen, og servér den.