Ingredienser

Røget juleskinke
Saltet juleskinke
Rygespåner æble
Rygespåner kirsebær
Rygespåner Whiskey

Brød bagt over gløder
½ pose tørgær
1 tsk. Salt
5 dl hvedemel
2 dl rugsigtemel
½ dl hvedeklid
1 1/4 dl vand
1 ½ dl mælk
2 spsk. færdigblandet julekrydderi
½ dl flydende honning
2 spsk. Olie

Flødestuvet grønkål
Grønkål ca. 400 gram 
3 dl fløde
Ca. 60 g smør
flagesalt
1 æble, i skiver
Granatæblekerner
Evt. sennep

Fremgangsmåde

Røget skinke

Tag skinken ud af emballagen, men lad
den blive i nettet.

Skyl skinken i koldt vand.

Stik termometret ned i skinken og placer
den på risten i rygeovnen. 

(Vigtigt at anvende et termometer,
som man kan aflæse uden at åbne rygeovnen,
idet røgen ellers slipper ud, og man dermed
ikke når fuld effekt.)

Læg rygespåner på den medfølgende bakke.
Drej effekten op til maks. temperatur på
rygeovnen, indtil den har nået 110-120 grader.
Sænk derefter temperaturen, hold temperaturen
på 110-120 grader under hele tilberedningen.
Ryg skinken, indtil kernetemperaturen når 71 grader.
Tag skinken ud og pak den ind i folie. Skinken er nu klar
til servering. Den kan også grilles, hvis du har lyst til det. 

 

 

Julebrød

1. Bland alle de tørre ingredienser i en skål.

2. Lun mælk og vand, til det er fingervarmt.

3. Tilsæt mælk, vand, olie og honning til de
tørre ingredienser, og bland det sammen.

4. Ælt det til en dej i ca. 5 min.
5. Tilsæt mere mælk efter behov. 
6. Ællt det til en smidig dej, som ikke er for klistret.

7. Strø lidt mel over, dæk med viskestykke og lad
dem hæve i ca. 1 time.

8. Del dejen op i ca. 7 dele. Rul dem til boller,
og lad bollerne hæve tildækket, mens du
laver den stuvede grønkål.

 

9. Tryk forsigtigt dejbollerne ned til de er ca. 1/2 cm tykke,
og læg dem på den varme og tørre kant af pladen.

10. Øg varmen på yderringen, men hold øje med det, så brødet
ikke bliver brændt. Steg i ca. 5 min. på hver side.
11. Fjern brødet. Læg æbleskiverne på kanten af stegepladen i nogle minutter.

12. Smør evt. et lag sennep på brødet, læg derefter stuvet grønkål og nogle skiver
af den røgede juleskinke på brødet, og top det hele med stegt æble og granatæblekerner. 

Flødestuvet grønkål

1. Fjern grønkålsbladene fra stilken,
og hak dem i mindre stykker (eller køb dem færdighakket).

2. Varm stegepladen på begge gasringe.

3. Læg smøret på, vend grønkålen i og steg den sammen
med smøret i nogle minutter, indtil den bliver blød.

4. Hæld det meste af fløden i, og lad det koge sammen.

5. Tilsæt salt og dæk med låg i nogle minutter.
6. Spæd evt. med mere fløde efter behov.

7. Sænk varmen og fortsæt med at lade grønkålen koge sammen.